To gange torsdag aften blev McDonald’s indvaderet af en gruppe unge mænd. Foto: Privat videooptagelse
Af Kirsten Moth
, den 19. oktober 2012 kl. 22:35
HELSINGØR: På dette billede kan du se en scene fra det seneste optøjer på familierestauranten McDonald's, Kongevejen i Helsingør.
To
gange blev restauranten omkring midnat natten til i går indvaderet af
en gruppe unge mænd med indvandrerbaggrund og Helsingør dagblad er i
besiddelse af de video-optagelser, som Nordsjællannds Politi nu kigger
nærmere på i et forsøg på at identificere nogle af de unge.
De
kom ind, lavede en masse ballade, svinede med mad og papir, fortæller
indehaver Leif Skovby Andersen, der endnu en gang måtte tilkalde
politiet.
- Da politiet kom, var de stukket af. Og da politiet
var kørt, kom de så tilbage. Hele restauranten lignede en svinesti. Der
røg også en lampe ned, fortæller indehaveren, der siden i sommer har
været hjemsøgt af ballade og gang på gang har tilkaldt Nordsjællands
Politi, holdt møder med repræsentanter for beboerforeninger fra de to
nabobeboelsesområder Vapnagård og Nøjsomhed, ligesom den forebyggende
organisation SSPK har orienteret politikerne i Helsingør Byråd og i
Integrationsrådet og oplyst, at der »er styr på området.«
Alligevel
fortsætter balladen og de unges indtrængen i restauranten.
Videooptagelserne er nu ved at blive undersøgt af Nordsjællands Politi.
Selv siger Leif Skovby Andersen, at både han og de ansatte kunne
genkende flere af de unge, der raserede restauranten midnat til i går.
Læs alle nyheder her